Fuji & Nougat

Sammensætning:
Sat sammen: 22.06.2017
Parringer observeret:  Ingen
Forventet fødsel fra:  13.07.2017

Info om kuldet:
Født: 17.07.2017
Flytteklar: 21.08.2017
Antal: 6
Piger: 2
Drenge: 4
Døde: 0

Formålet med parringen:
Det er at finde ud af om ikke en af forældrene til Nougat har været mock fawn. Og med en beige pige til ham, vil parringen kunne vise det. Kommer der fawn og beige i kuldet, så er han højst sandsynligt efter en amber og en mock fawn mor/far. Så vil jeg også gerne have nogle lækre agouti rex, med lige så dejligt sind som forældrene. Nougat har en flot rød farve, og den lækreste rex pels. 

Info omkring forældrene:

Fuji
En pige der tager alt med ophøjet ro, og højt hoved. Hun lader sig ikke skræmme af noget nyt, og undersøger gerne alt hun kan komme til når hun er ude, og kravler ofte hvor hun ikke bør.
Hun er ikke en pige der kommer springene til lågen, hvis hun er igang med noget andet, men er der godbidder, nus eller opdagelser i vente, så er hun der. 
Jeg tænker hun er en neutral rangeret rotte, jeg har lidt svært ved at bedømme præcis hvor hun er, for nogle gange hænger hun ud med top alfa gruppen, og andre gange med bundrotterne. Hun er blid af sind, og er rolig ved håndtering, og har en fin bygning. Hun er ud af to af mine gode linjer, jeg har meget kær. Jeg håber derfor hun har en stabil nok linje til Nougat, så kuldet bliver lige så dejlige som begge forældre er. Men fars ukendt er jo ukendt som sagt. 

Nougat 
Han er ved at være en ældre herre nu, og håber ikke det er for sent at han får et kuld. Fordi han er fra ukendt baggrund har jeg med vilje også ventet lidt længere, for at være sikker på hans temperament holder. Han har dog fra dag 1 her hjemme været rolig i hænder, nysgerrig og tillidsfuld. Selvom han ikke kommer fra de bedste vilkår. 
Nougat er et værre madøre, og elsker alt mad der serveres. 
Han har været ret højt i alfa gruppen, men er det ikke længere tænker jeg, han holder sig egentlig fra top alfa gruppen, og putter gerne med de yngre i en sputnik eller i en køje. 
Han har en skøn rød farve, og har haft en utrolig tyk rex pels, den er dog blevet lidt mere tyndpelset nuher, hvor han har rundet 1½ år, men ikke destro mindre, er han en dejlig slasket dreng.

Vægt ved sammensætning:

Fuji: 322 gram
Nougat: 525 gram

Vægtstigning:
30.06.2017 – 353 gram (+31)
07.07.2017 – 331 gram (+9)
09.07.2017 – 370 gram (+48)
10.07.2017 – 355 gram (+33)
12.07.2017 – 372 gram (+50)
13.07.2017 – 377 gram (+55)
15.07.2017 – 390 gram (+68)
17.07.2017 – 392 gram (+70)

Forventninger:
Farver: Black, Agouti, Fawn og Beige
Aftegning: Hooded, berkshire, capped notch og lign. samt blazed 
Pels: Rex & Glat
Øre: Top – mulighed for dumbo
Kontrakt: Kæleaftale
Ekstra info: 

Navnetema: Grøntager – Link her

Navne der er taget:
• Kartoffel
• Perleløg
• Yams
• Græskar
• Rosenkål
• Pastinak

Billeder: