KULD DATA FOR KULD Q
Født: 24.08.2015
Antal: 9
Køn: 5 piger og 4 drenge
Kuld Tema: MOLO kollection navne
Navn: Remi (Remington)
Fænotype: Beige masked dumbo
Ejer: Jenny Patriksson
Stilling i flokken/Temperament:
5 måneders opdatering – En rigtig hyggebamse. Han er nysgerrig og vil gerne være med på alt.
Han gør ikke en flue fortræd og undgår kamp hvis muligt. Han prøvede sig for at se hvem der er bossen i buret og overgav sig lige så snart han fik svar på det. Han har det rigtigt godt i flokken og elsker at snakke med alle. Remi vil gerne være ven med alle og respekterer hvis der en rotte der gerne vil være lidt for sig selv. Han er SÅ nem at håndtere. Du kan lægge ham om på ryggen og nusse maven. Det er ikke det bedste han ved men han godtager det i et godt stykke tid og giver besked når han ikke vil mere. Han er næsten lidt som en slinky. Du kan vende ham på ryggen eller på hovedet og undersøge ham grundigt uden problemer. Han ville være en perfekt nybegynder rotte eller en rotte egnet til barn. Han er SÅ tålmodig og beklager sig ikke hvis han ikke lige bliver holdt helt optimalt. Han har ALDRIG bidt nogen eller været agressiv overfor nogen. Han bruger kun sit kropssprog og prøver selv at vende den rigtige vej for at vise at han har fået nok eller gerne vil ned. Han går slet ikke i panik, tager det hele bare stille og roligt. Han går gerne på opdagelse og har altid et kys eller to på lager. Remington er kort sagt FANTASTISK <3
12 måneders opdatering – Han er bare SÅ stille, rolig og kærlig 🙂 En rigtigt dejlig slaskedreng man kan gøre hvad man vil med. Har aldrig nogensinde bidt eller så meget som tænkt tanken. Han elsker alle. Han er ikke en skulderrotte men elsker at ligge på armen og blive nusset. Hvis der serveres noget ekstra godt så smaskes der højlydt og øjene bliver lukket. Han er en livsnyder og helt enestående <3 Hvis han ikke gider noget mere så bruger han sit kropssprog til at fortælle det men er meget tålmodig og venter på at vi vender på ham eller flytter ham hvortil han ønsker. Samme inde i buret hvis nogen af de andre rotter bliver lidt for irriterende. Han er et pivedyr, men på den gode måde. Han piver kun hvis han ikke får respons via sit kropssprog. Han er rigtigt god til at bruge toilettet inde i buret. Han nægter at tisse eller skide udenfor buret. Han giver os besked når han skal på wc. Han bliver desperat hvis han ikke kommer på wc når han har brug for det. Der skal MEGET til for at han tisser eller skider når han er udenfor buret. Når der kommer til ukendte ting/steder så er han lidt forsiktig men slet ikke bange. Han er meget nysgerrig og vil gerne være med på alt der sker <3
Sygdomme: Ingen sygdomme.
Vægt: 5 mdr. 475 gram, 12 mdr. 595 gram
Avls ønsker: Parts aftale med mig og Jenny, og 1 kuld er planlagt
Navn: Aiden
Fænotype: Beige patched?dumbo
Ejer: Mette Theut
Stilling i flokken/Temperament:
5 måneders opdatering – Han meget kærlig og livlig. Temperamentet minder meget om Lukes, er dog lidt mere forsigtig. Fungere også godt i gruppen med de andre, har ikke vist tegn på problematisk adfærd.
12 måneders opdatering – Fantastisk til at tage imod nye, temperamentet er uændret, og er stadig fantastisk. Blide af sind.
Sygdomme: Ingen sygdomme.
Vægt: 5 mdr. 490 gram, 12 mdr. 600+ gram
Avls ønsker: Ingen (Kæl)
Navn: Deus (Amadeus)
Fænotype: Black variegated blazed
Ejer: Min beholder
Stilling i flokken/Temperament:
5 måneders opdatering – Dejlig afbalanceret dreng, han er altid ved lågen, som hans far var. Han er utrolig omgængelig og man kan så nemt håndtere ham, han stoler fuldt ud på en, og man kan ne,t undersøge ham hvis det er tilfældet. Han er ret neutral i min drengegruppe, tror næppe han er bund rotte, men jeg ser ham ikke mænge sig med top alfa gruppen. Jeg har aldrig set ham være oppe og toppes, han er en rigtig hyggefis, og vil rigtig gerne modtage og give kys.
12 måneders opdatering – Deus har stadig beholdt sit fantastiske blide sind overfor mennesker, og andre rotter. Han har dog ændret “post”. Han er i top alfa gruppen nu som 1 årig rotte, hans far var også alfa, eller i top alfa gruppen. Så dette undre mig slet ikke. Han sætter de yngre teenage hanner på plads, men nyankomne små babyer gør han intet, og ligger gerne og sover med dem. Han er som smør i hænderne, han stoler blindt på at man intet ondt gør ham, eller taber ham. Alle kan håndtere ham, og han er meget rolig omkring alt.
Sygdomme: Ingen sygdomme.
Vægt: 5 mdr. 435 gram, 12 mdr. 523 gram
Avls ønsker: Ja
Navn: Luke
Fænotype: Beige variegated notchdumbo
Ejer: Mette Theut
Stilling i flokken/Temperament:
5 måneders opdatering – Meget livlig og kærlig, prøver konstant at slikke en. Viser ikke tegn på dominant adfærd, fungere godt i gruppen over for de to andre.
12 måneders opdatering – Fantastisk til at tage imod nye, temperamentet er uændret, og er stadig fantastisk. Blide af sind.
Sygdomme: Har som sagt været syg, startede tidligt i december, med mislyde. Dyrlægen lyttede på ham og digenotiser ham med lungebetændelse, og han fik en baytrill kur. Som ikke virkede. Han kom hjem og skulle modtage ronoxan, det virkede kortvårrigt med at mislyden forsvandt men den kom tilbage efter et par uger. prøvede så en baytrill/ronoxan kombo kur. som heller ikke rigtig havde nogen virkning, han fik taget rynken billeder det sidste der blev prøvet var binyrebark hormon. da det måske kunne være allergi. ingen virkning igen. dyrlægen kunne ikke gøre mere efter det. Hans helbred virker stabilt trods lydende.
12 måneder, trives stadig og helbred uændret, og fortsat stabilt.
Vægt: 5 mdr. 590 gram, 12 mdr. 730 gram
Avls ønsker: Ingen (Kæl)
Navn: Gina
Fænotype: Russian blue bareback mm. m. headspot? dumbo
Ejer: Sanne Ewertsen
Stilling i flokken/Temperament: Blev aflivet da hun var 2½ uge gammel, pga problemer med bagparten. Dyrlægen mente det var en beskadet sene, og nok var sket ved fødslen, ikke noget arveligt.
Sygdomme:
Vægt:
Avls ønsker:
Navn: Ballista
Fænotype: Black variegated notch downunder dumbo
Ejer: Astrid Loft Hansen (Hedvigs Rotterede)
Stilling i flokken/Temperament:
5 måneders opdatering – Ballista er en provokatør og en charmetrold. Hun fik bylden kort efter indflytning, fordi hun var en fræk lille skid, der mente hun skulle styre alle de andre. Hun er stadig provokerende, men har nu fundet en balance i gruppen, hvor hun ikke driller mere end at hun stadig er vellidt af alle. Hun ligger et sted midt i hierakiet, og virker til at være godt tilfreds der. Bortset fra det lille opstartsproblem, som hurtigt blev løst, fungerer hun rigtig godt med andre totter.
Ballista har ild i halen, og rigeligt med nysgerrighed. Hun er ikke bange for noget, og render på eventyr hver chance hun får. Samtidig er hun kærlig og charmerende, og ved lige hvilke knapper hun skal trykke på, for at man aldrig kan blive vred på hende. Hun hænger i tremmerne når jeg går forbi, springer op på min skulder når jeg åbner, slikker min hånd når jeg sætter hende hjem. Jeg er normalt mere til rolige tøser, men er faldet pladask for hendes charme, og det er frækheden og farten altså en del af. -Jeg har dog oplevet med nogle gæster, at hun er rigtig svær for folk uden rotteerfaring, netop fordi det går så stærkt, men det er nok også det eneste negative jeg kan finde at sige.
12 månders opdatering – Ballista er stadig min smukke cirkusprinsesse. Ballade, glæde, frækhed, sjov, eventyr, kærlighed – ud over det hele <3 Hun har aldrig haft nogen problemer i gruppen. Jeg tror hun ligger i øverste halvdel af hierarkiet, men hun er ikke streng eller voldsom på nogen måde. Hun ved hvad hun vil, og det respekterer de andre. I det hele taget er der meget ro i min pigegruppe, og jeg er egentlig ikke sikker på hvem der er alpha for tiden…
Sygdomme: Har haft en enkelt byld på ryggen, kort efter hun kom her, som helede hurtigt og problemfrit. Ud over det, har det intet været med hendes helbred. Hun er sund og rask og stærk. Hun har haft lidt småforkølelser, men ikke noget der ikke gik væk med en portion hvidløgs-havregrød.
Vægt: 5 mdr. 280 gram, 12 mdr. 311 gram
Avls ønsker: Ja (Har fået 1 kuld)
Astrid fortæller: Ballista fik 21. maj 9 smukke unger (mit kuld P). Alle har det sidst jeg hørte godt, og i ægte webmor stil var der nogle fantastiske farver gemt i damen (chokolate og beige) ^_^
Jeg har selv beholdt tre, der er vidunderlige på hver deres måde. Især Cayden Cailean har arvet sin mors temperament og vidunderlige personlighed <3
Navn: Brownie (Brunhilda)
Fænotype: Mock mink variegated dumbo
Ejer: Mette Holm (Fnyff)
Stilling i flokken/Temperament:
5 måneders opdatering – Hun er burets klovn. Super spoinkende og hopper ganske bogstaveligt rundt buret. En piger der skaber en masse glæde i og udenfor buret. Hun er super god til at tage i mod nye. Når man åbner lågen skal man være klar på at gribe hende, eller fange hende på gulvet. Kan til tider oxo finde på at kravle op på toppen af buret og hoppe over til drengene. (derfor er vi hurtige til at fange hende når hun prøver)
Hun er absolut ikke alfa og langt fra bundrotte, så vil mene at hun ligger lunt i midten.
Hun er simpelthen så herlig. Da jeg jo ikke har andet end bund nederst i buret (double suite) så er det en fryd for øjet at se hende helt bogstaveligt hoppe fra køje til køje og hvad der ellers hænger i buret for at komme op og ned når, man åbner lågen. Hun hiver gerne en med ind i buret, når man prøver at lukke lågen og hun helt bestemt mener at hun ikke er færdig med at blive nusset.
12 måneders opdatering – Kommer
Sygdomme: Kortvarig ubetydelig forkølelse, ellers ingen sygdomme.
Vægt: 5 mdr. 259 gram
Avls ønsker: Ingen planer (hun er udstationeret hos Mette)
Navn: Regan
Fænotype: Black hooded m. headspot dumbo
Ejer: Malene Storm
Stilling i flokken/Temperament:
5 måneders opdatering – Regan har et roligt sind, og er utroligt opsøgende. Hun er en af de første der kommer hen til én, vil gerne snakke og nusse. Nogen gang er hun mere interesseret i at groome ens hånd end at tage godbidder. Hun slikker og kysser meget. Hun putter gerne med de andre, men jeg finder hende også tit liggende alene – det er som om hun nogengange søger fred fra de andre. Så mest kendetegnende ved hende er: roligt sind, kontaktsøgende og nogengange en enspænder. Jeg har svært at fortælle om hun er bund eller beta af mine tre rotter. Hun er super lækker! Og meget højt elsket af alle her.
12 måneders opdatering – Regan er fantastisk! Så blid med et kæmpe behov for at groome os. Hun er en slikker, og hun kan blive ved! Hun er altid ved lågen og vil gerne snakke, også om dagen. Hvis hun bliver vækket, vil hun snakke og slikke med det samme, hun sover ikke bare videre. Hun har aldrig bidt, og hun har ikke været syg, end ikke nyst. Jeg er lidt usikker på hendes status i vores tre-mandsgruppe, men hun er ikke alfa.
Sygdomme: Ingen sygdomme
Vægt: 5 mdr. 348 gram, 12 mdr. 447 gram
Avls ønsker: Ingen (Kæl)
Navn: Norma
Fænotype: Mock mink variegated downunder dumbo
Ejer: Min beholder
Stilling i flokken/Temperament:
5 måneders opdatering – Norma er bare en ener, hun har et helt specielt sind, kan ikke helt sætte ord på hvad det er, men hun er ovenud fantastisk. Super rolig, og afslappet. Kan håndteres af alle, og alle forelsker sig i hendes blide sind når de møder hende. Hun slikker gerne fingre hvis hun kan komme til det, groomer gerne ens hår, og er altid klar ved lågen, hun skulle nødig gå glip af opmærksomheden der kommer ved lågen, i form af nus/kæl eller et lækkert snack stykke. Hun er en god blanding af hendes mor og far.
12 måneders opdatering – Norma er også som hun altid har været, super skøn, blid og bare en herlig pige, der har mit hjerte meget nær. Hun er fortsat blid og rolig, og tager super godt imod nye rotter, unge som ældre. Er intet madøre, og vil bare gerne nusses og snakkes med. Klarede mor rollen til UG.
Sygdomme: Ingen sygdomme
Vægt: 5 mdr. 293 gram, 12 mdr. 344 gram
Avls ønsker: Ja (Har fået 1 kuld)