Hvorfor den pris?

Denne tekst er lånt med tilladelse fra Alenya/Camilla.
Da jeg ikke kunne have skrevet det bedre selv.


Hvorfor skal jeg give 2-250 kr for en rotte, når jeg lige så godt kan give 50 kr i en dyrehandel eller hos en privat med kuld?”

Rigtig mange gange hører man som opdrætter, med priser der ligger på 150-250 kr for en tamrotte, at man er for dyr, at folk ikke ønsker at betale så høj en pris for rotter, når de kan få dem meget billigere hos andre.. Man kan jo gå i en dyrehandel eller hos en privat hyggeavler og give 50 kr og så har man en rotte der i manges øjne er præcis som enhver anden rotte..

“Jeg har ikke brug for en stamtavle, så jeg gider ikke bruge de penge på en tavlerotte”

Mange ved faktisk ikke rigtig hvad der faktisk ligger til grund for den lidt højere pris. Hvorfor vi bruger ord som Seriøs, Hygge opdræt, Ikke seriøs. Jeg kan selvfølgelig på ingen måde tale for andre, men jeg kan fortælle hvad min egen holdning er til det hele og hvorfor JEG tager den pris som jeg tager, en pris jeg faktisk føler jeg kan tillade mig at tage for ungerne, på baggrund af det store arbejde jeg ligger i hvert kuld..
For mit vedkommende bliver ord som “seriøs opdrætter” ikke sagt for at være nedladende overfor andre der i mine øjne opdrætter mindre seriøst – i deres øjne er de seriøse, fordi de ligger et arbejde i at hygge om afkommet og sørge for at de får en god start.. Men i mine øjne ligger der meget mere bag..

“At man ikke bruger stamtavle, er ikke ensbetydende med at man ikke er en seriøs opdrætter”

Korrekt, en tavle har intet at gøre med at man er seriøs. Vi kan alle sætte os og skrive en tavle, mange tager sig faktisk ikke tid til at tjekke efter om tavlen faktisk er korrekt, de kopiere ud fra det de har fået og så har de en tavle der enten er korrekt eller fyldt med fejl.. At få en med tavle garantere dig heller ikke automatisk at du får en rotte der er avlet med omtanke, hvor du som køber kan forvente at få en stabil og harmonisk rotte. Tavlerne er ikke mere værd end det stykke papir de er printet på, hvis ikke opdrætteren, der giver dig tavlen faktisk ved noget om baggrunden.
Vi kan alle sige “Linjen er god, velfungerende og uden problemer”, men det er faktisk sjældent man møder linjer der er helt fejlfrie, der ikke har nogen problemer af den ene eller den anden årsag.. Alle linjer har sorte får, enten temperament eller helbred.

Derfor kan man heller ikke sige at man er seriøs på baggrund af at man bruger tavle rotter, en tavle er ikke en garanti for en ordentlig linje.. Mange af os importere fra udlandet, vi aner i realiteten ikke hvad vi har brugt mange penge på, med mindre vi har gjort forarbejdet inden de er importeret og har tjekket igennem med opdrætteren af den pågældende rotte, spurgt ind til de linjer man køber fra..

På samme måde kan du som køber være mere kritisk i dit valg af køb af dine nye kæledyr – spørg ind til levealderen bag forældre dyrene, spørg ind til helbredet, spørg også gerne ind til de negative ting i linjen – såsom knuder, aggression, dominans, dårligt immunforsvar – lad dig ikke nøjes med svaret “alt er godt, linjen er god” spørg ind, en seriøs opdrætter i mine øjne bør vide hvad der foregår bag de linjer vedkommende arbejder med, og ved vedkommende det ikke, så undersøger de det eller bemærker køber at man ikke kender til tingene bag den ene eller begge rotter der arbejdes med og at man derfor ikke kan garantere afkommet på samme måde som hvis man kender til baggrunden på forældre dyrene..

“Min rotte vil ikke have kontakt, den er bange, flygter, skriger, bider ved håndtering….” “Min rotte er begyndt at bide virkelig hårdt, den har aldrig gjort det før” …..

Indimellem oplever vi som opdrættere at der kommer folk ind på facebook grupperne, nogle er kede af at de har købt katten i sækken, fordi de ikke oplever de søde og tamme rotter som folk viser frem på grupperne.. De har ladet hjertet løbe afsted med dem inden de undersøgte sagerne og købte rotter fra dyrehandlen – det kan ske og det kræver oftest kærlighed, tålmodighed og masser af opmærksomhed, i nogle tilfælde kan det hjælpe med en rotte fra en seriøs opdrætter som kan lære de små tryghed..
Andre kommer, efter at have sagt at de ikke ønsker at give det beløb for en rotte og derfor har købt en billigere rotte, og klager over at de ikke har en rotteunge der kan håndteres, at den er syg, at den har mider, at den har lus…. Jeg kan blive ved, listen er lang over de ting der kan være af problemer..
Man KAN være heldig, ingen tvivl om at der findes gode og dejlige dyr både hos private hyggeopdrættere og hos dyrehandleren, men det er mere held end forstand i de fleste tilfælde – det hører jeg igen og igen når folk så oplever det at have købt fra en seriøs opdrætter, og oplever den store forskel der faktisk er på dyrene..
Personligt har jeg været enormt uheldig med de der impulskøb hvor rotterne har ukendt baggrund, eller der er tavle, men det er en af dem hvor linjen ikke kendes fordi man ikke har prioriteret at undersøge linjen og jeg selv har taget chancen. Det har gjort at jeg efterhånden som årene er gået er blevet meget mere kritisk, for der findes ikke noget værre end når man trist må gå ned med sit kæledyr og give det fred, fordi man har blodige fingre og rotter med sår, fordi den pågældende rotte er slået klik og har bidt hul..

Så hvad får man egentlig for pengene – hvorfor er prisen så høj ?

Jeg er enig med de fleste i at man tager penge for det man føler man fortjener og de penge man ligger i det.. Man opdrætter ikke for profit, for selvom der kommer mange unger i et kuld, så bruger man oftest flere penge på strøelse, foder, tilskud, legetøj og andet til de kære små, så pengene hurtigt enten udligner sig eller overstiger det beløb man for ind for et kuld..
Her er hvad man får hvis man køber en rotte hos mig:

Jeg kender de fleste af de linjer jeg arbejder med, hvis ikke jeg kender dem tæt og godt, så sættes prisen også herefter, netop fordi jeg så ikke føler jeg kan stå 100% inde for afkommet fra en parring – indimellem tages der chancer, for at få nyt blod ind i linjerne..
Det vil også sige at hvis folk spørger mig ind til et kommende kuld, spørger til både positive og negative sider, levealder, knuder og meget andet, så vil jeg altid kunne fortælle om der har været en stor del eller en lille del af det ene og det andet, hvad jeg egentlig forventer af afkommet osv.

Jeg har brugt mange år på at arbejde efter god levealder, godt helbred og godt temperament.. I de fleste linjer og kuld er problemerne et minimum, så der kan oftest forventes dejlige rotter der lever 2-3 år som levealderen på nuværende tidspunkt er på en del af egne linjer..
En rotte der har haft de bedste vilkår JEG kan tilbyde fra start af, allerede inden parringen bliver gennemført. Ment på den måde at jeg undersøger linjerne bag hvis jeg ikke kender dem personligt, alle ting overvejes og tænkes igennem – er det match så godt som jeg forestiller mig, er der flere negative sider af linjen end positive, har forældrene den egenskab jeg ønsker at afkommet også skal have osv..

De har været i hænder fra dag 1 af, lige så snart mor lader mig komme til dem vil de komme ud, blive tjekket igennem, blive vant til fornemmelsen af at være i hænder allerede inden de kan se/høre/dufte..
Alt er i orden inden rotten rejser hjemmefra, rotten er psykisk og fysisk klar – er der noget som helst galt tilbydes en alternativ løsning som glæder begge parter..
Du kan ALTID få hjælp og vejledning, både på rotter fra mit opdræt og fra andre opdræt, der skelnes ikke mellem hvor rotterne er fra.. Hjælpen gives på baggrund af min kærlighed til dyrene.. Bor du tæt på kommer jeg også gerne ud og hjælper i hjemmet.

Jeg tilbyder altid at hjælpe mine købere med at passe deres rotter ved ferier, når de ikke har andre muligheder – jeg nyder kun at se babyerne igen..
Du kan møde forældrene, og andre fra linjen hvis der haves flere i hjemmet. Mit hjem er altid åbent for gæster, jeg nyder kun at man har interesse for at hilse på de dyr og den opdrætter man ønsker at købe fra..

Så vi kan hurtigt blive enige om at man uden problemer kan købe en billig tamrotte fra en privat og du kan være heldig at få nogle gode og dejlige rotter derfra, uden at der opstår nogen problemer overhovedet – men hos en seriøs opdrætter kan der gives en helt anden garanti, såfremt denne er gået ordentligt op i sine linjer og arbejder sig frem efter stabilt sind, god levealder og godt helbred..